EUROPAS KÆMPE GULDMINE

Hvis EU også kan lugte guldet og se den store konkurrencefordel, det kan give Europa, bliver handel med personlige data ”det nye sort”.

I dag garanterer EU’s indre marked fri bevægelighed inden for de fire områder; varer, personer, tjenesteydelser og kapital. EU har set det kæmpe potentiale i den enorme datamængde, som vi alle bærer på og er derfor i gang med at undersøge, om personlige data, skal være et femte frihedsområde.

”Forskere, myndigheder og virksomheder skriger på at opkøbe personlige data – en unik mulighed for billigere og hurtigere resultater inden for bl.a. forskning”, fortæller Taavi Kotka, tidligere CIO for IT-nationen Estland.

”EU estimerer, at værdien af folks private data ligger på omkring 100 milliarder euro – en gennemsnitseuropæer kan altså tjene op mod 1.000 euro om året, på at sælge sine data”, udtaler Taavi Kotka, som arbejder tæt sammen med EU-vicepræsident Andrus Ansip, fra det digitale marked, for få salget af rå data til at flyve i EU. Arbejdet går ud på, at EU-borgere skal kunne sælge deres personlige data i anonymiseret form til virksomheder og myndigheder.

Dette er en situation, hvor alle vinder, både borgerne, virksomhederne og Europa.

BADASS

”Allerede i dag, genererer vi alle sammen bunkevis af data, når vi bevæger os i trafikken, bliver syge eller køber varer. Men borgerne har ikke altid kontrol over disse rå data – det kan de få og tilmed indløse deres personlige guldmine til kontanter,” siger Mogens Nørgaard, CEO/CDO for IT-virksomheden CIMA Technologies, der har indgået et tæt samarbejde med Taavi Kotka.

”Virksomheder og myndigheder skal slette data i det øjeblik, at persondataene er indgået i forskningen sammen med hundrede eller tusinde andre personers anonymiserede datasæt, så hvis man sørger for at sælge sin data igennem en anerkendt dataforhandler, kan det på ingen måder spores,” oplyser Mogens Nørgaard.

”Når dataforhandleren har videresolgt borgerens data, tages et lille servicegebyr og resten af pengene går direkte til borgeren – det er super nemt”, forklarer Mogens Nørgaard, der med CIMA Technologies, er klar til at blive den første datahandler i Danmark.

”Vi har ingen planer om at blive den eneste datahandler i Danmark, så med BADASS (bigdata-as-a-service), hjælper vi alle interesserede i at bygge de nødvendige API’er og prototyper, så vi kan få gang i datasalget og dermed lade dataen få frit flow i Europa,” afslutter Mogens Nørgaard.

Du kan kontakte Mogens Nørgaard på telefon 53747100 eller på mno@cima.dk for at høre nærmere om datahandel.